Den allerførste gang – velkommen

“It is a truth universally acknowledged, that any young lady with something to share, must be in want of a blog.”

Så skete det. Jeg sidder ved spisebordet med dampende kaffe i et af de store krus og stirrer på skærmen. Min egen blog. Idéen har været der længe, og behovet for at dele litterære og garnrelaterede oplevelser har været støt stigende. Så nu skulle det være.

“Jo jo,” tænker du nok, “sådan er der mange der har det. Men hvem er det egentlig, der trykker på tasterne her?” Og sikke et godt spørgsmål, som fortjener et fyldestgørende svar. Her kommer det.

Stinchen er mig. I hverdagen lyder jeg navnet Stine, en halvforvirret studine på 25 år, som prøver at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg slår mine folder i den vestlige del af Odense inden for rammerne i en lille lejlighed op ad en stor, stor vej. Jeg deler liv og lejlighed med min bedre halvdel A, som har været heppekoret i det her blog-projekt. Det er med hans hjælp, at jeg er kommet nogenlunde hel over teknik-hurdlen, for jeg teknisk analfabet og har ingen logik når det kommer til programmer og tal.

Når mit studie kalder, går turen til gode gamle Rustenborg (SDU Campus Odense), hvor timerne er få, men tunge – sådan skal det vist være, når man er kandidatstuderende. Studiet er litteraturvidenskab, og det er et af de bedste valg jeg har truffet. Med i rygsækken har jeg en bachelorgrad i engelsk, hvor det primært var den litterære del, som var mest spændende, så valget af litteraturvidenskab som kandidat var, for mig, det næste logiske skridt.
Mit valg af uddannelse udspringer af min længste og største kærlighed: læsning. Bøger har været mine trofaste svende så langt tilbage jeg kan huske, og jeg kan stadig genkalde den følelse af lykke, som skolens bibliotekar kunne vække i mig, når hun åbnede den ene skattekiste af serier og nye udgivelser efter den anden, gemt specielt til mig på den lille hylde længst ovre mod vinduet. Jeg kunne forsvinde ind i en bog hvor og hvornår det skulle være, og meget af min barndom og ungdom gik med at læse.
Eftersom jeg læste mere eller mindre alt, som jeg blev præsenteret for, har jeg løbende opbygget en lidt mere standhaftig læseramme, efterhånden som jeg er stødt på boglige oplevelser af bedste og værste skuffe. Studiet påvirker naturligvis også min læsning; først og fremmest fordi der er en del skønlitterære værker i pensum, men også fordi underviserne og andre medstuderende foreslår og anbefaler værker, som jeg ikke selv har stiftet bekendtskab med eller endda overhovedet overvejet. Fordi bøger har haft så markant en rolle i min hverdag så længe, har mit forhold til dem udviklet sig til en slags symbiose; de er en del af mig, ligesom at jeg giver en lille del af mig selv til dem under læsningen. For mig, er det gensidig kærlighed.

2014-02-24 16.27.49 (2)

En anden passion i min hverdag er håndarbejde, som igen også har fulgt mig gennem mange år. Også her vælder minder af kvinderne i min familie frem, der sidder med strikketøjet eller broderiet i hænderne, hænder som kører rytmisk frem og tilbage, alt imens vi ser film, spiller kort eller der bliver fortalt historier. Især min mormor var et garn-geni. Der var ikke den ting, som hun ikke kunne strikke. Eller sy, for den sags skyld. Jeg fik lov til at få fingrene i både nål, tråd, pinde og garn i en tidlig alder, og er efterhånden blevet nogenlunde til både at strikke, hækle og brodere – men mormors niveau når jeg aldrig. Følelsen af at skabe noget helt fra bunden, og muligheden for at fylde barselsgaver, varme huer og skøre figurer med kærlighed i hver eneste maske giver mig et sus og en glæde, som jeg endnu ikke har kunnet finde andre steder. Derfor sidder jeg meget ofte med pinde eller nål, så snart muligheden byder sig.

Det er altså det, som jeg vil lægge hovedvægten af mit skriveri på herinde – bøgerne og garnet. To små dele, som fylder uendelig meget i min hverdag, i mine tanker og i mine minder. Jeg håber, at I vil tage godt imod mig og mit fristed. Jeg glæder mig usandsynlig meget til rejsen.

/Stine.

2 thoughts on “Den allerførste gang – velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.