Nytårsforsæt i bøtteform

Bogligt nytårsforsæt i bøtteform

Bogligt nytårsforsæt i bøtteform

Med kærlighed til bøger kommer naturligvis bogkøb – nye såvel som gamle, genbrugsguld og sprøde nyheder, tilbud og foræringer – fælderne er mange. Selvom jeg læser ganske meget, har jeg altid haft et støt voksende antal ulæste bøger i reolen, i gemmerne, under sengen, balancerende på sofaen og gemt i tasken. Mine læsevaner er for tiden kun præget af én ting – studiet. Den pludselige impuls til at åbne, snuse og nærlæse den nyindkøbte bog i tasken må vige for læsningen af skønlitterære værker med deadlines.

Når der endelig er lidtluftilæsebudgettet, melder min næste hurdle sig: Hvilken bog skalvære den næste? Hvadharjeglyst til at læse, og vigtigere, hvilken bog harlyst til at blivelæst? Den med flestårpåudgivelsesbagen, eller den, som står og råber med sine skarpefarveri den anden ende af reolen? Og hvad med dem, som liggerbagerstireolengrundetpladsmangel, føler de sig glemt?

Bogligt nytårsforsæt i bøtteform

Kort sagt er det lidt af en gordisk knude jeg hver gang ender med at binde for mig selv, når jeg skal vælge et nyt værk, en proces, som kan tage timer.
Da jeg fremlagde mit dilemma for mine søde medstuderende, kom svaret straks: “Hvis du ikke har noget imod tilfældig læsning, kunne du jo lave en to-be-read-jar?” Og der var svaret. Såre simpelt, og alligevel svaret på mine trængsler. Som sagt, så gjort. Oveni tilfredsheden ved at udøve boglig og læselig retfærdighed til mine ventende rejser i siderne, blev min indre liste-mani også tilfredsstillet.

Så langt, så godt. 156 bøger, langt de fleste endnu ulæst, samt et par genlæsninger hist og her. Det var en del flere, end jeg troede. For at gøre det lidt mere appellerende til synssansen gik jeg i gemmerne og fandt dejlige friske farver i papirbunken samt gel-penne til at lave sarte pennestrøg.

Sidst, men ikke mindst: opbevaringen. Hvilket hjem ville passe bedst til mine små sedler? Efter en grundig gennemroden i både kælderrum og køkkenskabe, fandt jeg en glaskrukke, som passede perfekt til. Hermed det endelige resultat:
Bogligt nytårsforsæt i bøtteform
Bogligt nytårsforsæt i bøtteform

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.