Forlagsfredag #2 – Det Dynamiske Forlag

IndgangBænken.

Byens Forlag er ikke helt som andre forlag. Her er ikke nogen lange gange med kontorer, her er ingen telefoner, der ringer i ét væk, der er ingen kø ved printeren og kopimaskinen og der er ikke nogen receptionist, som byder redaktører og forfattere velkomne. I stedet er der LP´er på afspilleren, bøger hængende ned fra loftet, sorte skiltetekster og spandevis af kaffe. Byens Forlag driver nemlig Byens Bogcafé, som fungerer som café, studiested, læsekrog, skriveværksted og dynamisk kontor midt på Vesterbro.

Har du et digt, som brænder i maven? Ingen problem! Tag et smut ud i ‘forfatterrummet’, caféens toilet, hvor tavlevæggen gladeligt tager imod dine skriblerier. Er du blevet helt forgabt i bordet du sidder ved, stolen du sidder på eller koppen du drikker af? No worries! Alt i caféen er nemlig til salg (på nær personalet, forstås).


2014-10-10-08.372014-10-10-08.312014-10-10-08.30

Her er kærlighed til den trykte bog. Forlagets udgivelser pryder alle hylder og overflader, og alle gæster er mere end velkomne til at tage ned, mærke, føle, dufte, bladre og læse.

Det er her, jeg tilbringer mine dage i praktik, og jeg elsker det. Atmosfæren er altid god, gæster og kolleger altid søde, kaffen altid varm. Kommer du forbi en dag, må du endelig droppe ind til en kop kaffe og en lille sludder – for nærværende øjeblikke i litteraturens tegn er den allerbedste del af min hverdag.

2014-10-10-08.362014-10-10-08.392014-10-10-08.38

8 thoughts on “Forlagsfredag #2 – Det Dynamiske Forlag

  1. Hvor lyder det bare som et fantastisk sted at være i praktik! Og gode stemningsbilleder, jeg får helt lyst til at komme på besøg.

Skriv et svar til Michella Tora Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.