“The View from Castle Rock” af Alice Munro

Munro

The View from Castle Rock af Alice Munro udgivet i 2007 (original udgivelse 2006) på forlaget Vintage Books, The Random House Group.

Læst fra 03. september til 19. oktober 2014

4stars

Nogle af mine kæreste barndomsminder omkredser fortællinger. Fortællinger om tidligere tider, om min oldefars dagligdag som købmand i Kastrup, om min mormors mange eventyr først hjemme på gården, derefter ude som tjenestepige hos Skovridderen, om dén vinter, da min fjortenårige morfar kunne gå over bæltet, fordi det var frosset til is, om første gang min farfar tændte for et fjernsyn. Fortiden har det med at virke fascinerende på mig, selvom jeg godt ved, at jo længere tid der går, desto mere vokser dens gyldne og romantiserede aura. Efter at have læst Alice Munros novellesamling ved jeg, at jeg ikke er alene i min fascination af fortiden.

Munro fortæller gennem værket sit stamtræs historie stykket sammen af faktuelle bidder støvet op i kirkebøger og gamle breve tilsat en god del indlevelse, fantasi og respekt. Novellesamlingen er delt i to; de første fem noveller står sammen under overskriften “No Advantages” og fortæller om Munros forfader i 1800-tallet, Will O’Phaup, og hans møde med feer og spøgelser i den skotske vilde natur, men også om klanens afstikker James Laidlaw, som tog beslutningen om at emigrere med sin familie fra det skotske højland til Canada med sine børn og børnebørn. Læseren følger med på den lange rejse til søs, og fokus, tid og fortæller skifter over de næste noveller, som beskriver familiens prøvelser ombord på det enorme skib og de mange udfordringer, de møder som nybyggere.
Karaktererne er ekstremt pragmatiske, og trods mange uheldigheder og megen modstand fra både mennesker og den barske canadiske natur lader de sig ikke slå ud; men følelser og drømme er der dog ikke efterladt plads til i deres hverdag.

“Andrew feels a responsibility for everybody in his family. For his often ill-tempered young wife, whom he has again brought into a state of peril, for the brothers far away and the brother at his side, for his pitiable sister and his heedless child. This is his burden – it never occurs to him to call it love.”

Munro

I anden del af novellesamlingen under titlen “Home” optrevler Munro sine forældres liv og færden i 1900-tallets Canada maler et uendeligt nuanceret billede af vilkårene som pelsopdrætter, depressionens og krigens indtog, altimens man som læser følger Alices spirende selvforståelse, overvejelser, drømme og indtryk. Fortællinngerne fra forfatterens liv er alle på en måde todelt; mens vi følger unge Alices oplevelser som elev, er de fortalt gennem en langt ældre Alices minder, og ofte er visse handlinger og begivenheder akkompagneret med senere moralske, etiske og frem for alt ærlige refleksioner.

I would like to think that it was Wanda who pointed Frances out, when we stood in line ready to march into the classroom, as the girl we were always trying to avoid. But I could have been the one who did that, and certainly I went along with the joke, and was glad to be on the side of those who maintained the business of raised eyebrows and bitten lips and suppressed – but not quite suppressed – giggles. Living out at the end of that road as I did, and being easily embarrassed, yet a show-off, as I improbably was, I could never stand up for anybody who was being humiliated. I could never rise above a feeling of relief that it was not me.

Munro

The View from Castle Rock snød mig godt og grundigt, men på den gode måde. Her troede jeg, at jeg havde fået fingrene i en novellesamling, som var knivskarp, provokerende på flere planer og et pragteksemplar på litterær nytænkning – hvor jeg efter de første 40 sider måbende måtte indse, at disse livskapitler var så langt fra at være plotbaserede, som man overhovedet kan komme. Jeg bed skuffelsen i mig og læste videre; eftersom værket er en Man Booker Prize vinder, måtte der jo være et eller andet, som gjorde den speciel.
Jeg ved ikke hvornår det skete, hvilke ord, sætninger og passager, der gjorde det – men lige pludselig var jeg solgt. Munros smukke beskrivelser, langsomme rytmiske tempo, oder til naturens enkle skønhed og kærlige selvkritik var vidunderlig at læse. Mange af de oplevelser og begivenheder beskrevet i bogen rammer så klokkerent, at jeg flere gange blev transporteret tilbage til min egen barndom og spæde ungdom; begivenheder, dengang trivielle, fik pludselig en dybde og betydning, som kun kan forstås med erfarne øjne, og flere gange måtte jeg stoppe min læsning for at svælge lidt i den følelse, den stemning og den fysiske lethed der indfandt sig, dengang jeg lagde øjnene på min første hundehvalp, fik mit første kys, afsluttede min første uddannelse, fik mit eget sted at bo.
Det var her, at Munro for alvor snød mig; efter at have fundet mig til rette med vage erindringsbeskrivelser fra et langt liv stod jeg pludselig med sætninger skrevet så smukt og ærligt, at de åbnede glemte vinduer og lukkede døre i min egen historie, som langsomt havde lukket sig efterhånden som årene er gået – og for det vil jeg altid være denne læsning overmåde taknemmelig.

And as the saying goes, about this matter of what molds or warps us, if it’s not one thing it will be another. At least that was a saying of my elders in those days. Mysterious, uncomforting, unaccusing.

Flowers

6 thoughts on ““The View from Castle Rock” af Alice Munro

  1. Ufattelig velskrevet anmeldelse af en stor læseoplevelse. Åh, jeg glæder mig så meget til, at jeg finder roen og tiden til at sætte mig ned med “Too Much Happiness”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.