Bøtten #8 – “The Gargoyle” af Andrew Davidson

Gargoyle
The Gargoyle af Andrew Davidson udgivet i 2009 (original udgivelse 2008) på forlaget Canongate Books.
Læst 29. december 2014 – 19. juli 2015

4 stars

Fra første side er der fart på. Hovedpersonen, som er en mandlig pornostjerne kører galt med whisky og kokain i blodet ud over en bjergskrænt – bilen bryder i brand, og han sidder fanget i flammehavet, hvor han bliver fortæret af flammerne. Få minutters uopmærksomhed resulterer i et voldsomt og altoverskyggende tab; han mister sit job, sine ejendele, sit selvbillede, sin hud og næsten sin forstand. I stedet vinder han et smertehelvede uden lige, og hans skarpe og tilstedeværende sind er fanget i en krop, som kan ingenting og hvis fortsatte eksistens hænger i en tynd tråd. Hovedpersonen, hvis navn aldrig røbes, vågner efter sin traumatiske oplevelse op på en intensiv brandsårsafdeling efter at have ligget i koma i næsten to måneder, og læseren møder for første gang hans rå sarkastiske humor, som snor sig som en slange igennem hele narrativet – den giver nogle kærkomne pauser i de ellers brutale beskrivelser af den smerte, frustration og meningsløshed, som et brandoffer gennemgår efter så stort et traume; lægerne kommer med jævne mellemrum og fjerner den døde hud, skærer i den nye uden bedøvelse grundet hævelse og påsætter hud fra kadavere for at holde ham i live.

There I lay, wearing dead people as an armor against death.

Midt i al denne koncentrerede elendighed, som fremprovokerer et stærkt ønske om at tage sit eget liv dukker en sælsom besøgende pludselig op på hans stue. Hendes navn er Marianne Engels, hun er en psykiatrisk patient på sygehuset, og ved deres første møde proklamerer hun, at de er skabt for hinanden, at de har levet mange liv, og at deres kærlighed starte i 1400tallets Tyskland. Selvom han ser hendes fremstilling af verden og hendes skråsikre fremstilling af deres fælles fortid som en gennemarbejdet vrangforestilling lader han hendes besøg fortsætte, mest af alt fordi de er en kærkommen pause fra hans smertefulde og brutale virkelighed. Hun fortæller ham historier om en kærlighed, der kan overvinde alt, om japanske glaspustere, oversættelse af tekster bag klostrets mure og hærgede lejesoldater, som får hans reconvalescens til at blive udholdelig.

I could endure a thousand surgeries, and I’d still be a blister of a human being. There is no cure for what I am … a spent, struck match … an unbeloved monster.

Gargoyle

Andrew Davidson har med The Gargoyle begået en imponerende debut. Narrativet bærer præg af en enorm mængde research af alt lige fra brandofre over gargoiler, stenhuggeri, middelalderlige klostre og Dantes Inferno til pornofilm. Selvom jeg var et halvt år om at læse bogen, fordi livet, forlagspraktik, specialeskrivning og oversættelse tog min tid, var jeg tilbage i hans univers, så snart jeg startede på et nyt kapitel. Det var umådeligt forfriskende at læse en atypisk fortælling om en så stærkt brændende kærlighed mellem to mennesker, som igen og igen bliver stillet over for udfordringer og forhindringer, både i deres nutid og deres fortid. Selvom jeg tog på en rejse igennem helvede sammen med hovedpersonen var det en udsøgt fornøjelse takket være det smukke sprog, som bogen er skrevet i – sarkasmen flyder, personerne er troværdige, og alle tråde samles til sidst i en storslået sproglig mosaik, som efterlod mig uden ord og åndeløs. The Gargoyle er den slags bog, jeg ville ønske, at jeg kunne skrive. En bog, der er nytænkende, innovativ, overraskende og uforudsigelig, og som jeg absolut vil anbefale til enhver, der kan lide kærlighed og eventyr.

You are mine, I am yours; you may be sure of this. You’ve been locked inside my heart, the key has been thrown away; within it, you must always stay.

Tekst, gargoyle

Gargoyle

Bøttebillede

2 thoughts on “Bøtten #8 – “The Gargoyle” af Andrew Davidson

  1. Den læste jeg for flere år tilbage, da jeg arbejdede i boghandel. Mindes at jeg ikke var særlig begejstret for den, men efter din anmeldelse, er det lige før man burde prøve at læse den igen….

    1. Det, som tog tid for mig var at acceptere historiens præmisser – jeg havde lidt svært ved at glemme, at hovedpersonen var pornostjerne, så jeg blev ved med at lede efter hentydninger, som bare ikke kom 😛
      Sproget er i hvert fald helt fantastisk, men jeg har også et svagt punkt for dryppende sarkasme, hehe 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.