Anmeldereksemplar: “Døde Mænd” af Mette Glargaard

Døde MændDøde Mænd af Mette Glargaard udgivet i 2015 på forlaget Grenen. Anmeldereksemplar.

1star

Mød Marie – en kold, kynisk, kalkulerende og kapitalstærk kvinde, som jager en helt særlig slags storvildt, nemlig mænd. Marie har haft en grusom opvækst med en sadistisk far og en underdanig mor, som indeholder forfærdelige oplevelser og en skelsættende beslutning: Marie besluttersig for at slå sin far ihjel. Dette drab bliver starten på en morderisk løbebane, hvor hun målrettet går efter at lokke misogyne og manipulerende mænd ind i et forhold, hvorefter hun ender deres liv, når de mindst venter det.

Livet som seriemorder passer Marie udemærket, og derfor bliver hun slået ud af kurs den dag hun møder kvinden Lotte. Lotte er alt det, som Marie ikke er – hun er klodset, umiddelbar, bærer følelserne uden på tøjet og har mangler selvværdet til at gå fra kæresten og selvtilliden til at være alene. Marie drages til og fascineres af Lotte, og de to modsætningsfyldte kvinder udvikler hurtigt et tæt venskab.

De talte mindre og mindre sammen, og hjemmet blev et tyst og koldt mausoleum over et forhold, som aldrig skulle have udviklet sig udover kyssestadiet. Men hun havde været så forblændet af at han lod til at ville hende. Det var som et magisk tryllemiddel og fuldstændig uimodståeligt for hende at føle sig eftertragtet. Den følelse havde hun kørt længe på, og selv da den forsvandt, blev hun hos ham, i håbet om at den ville dukke op igen, hvis bare hun elskede ham nok.

Lotte slipper ud af en uholdbar situation med sin ekskæreste og møder manden Lars, som får alle Maries alarmklokker at ringe; manden er et pragteksemplar på den type mand, som Marie har for vane at nedlægge. Men grundet sit nyfundne venskab holder Marie sig på sidelinjen – det er dog hurtigt tydeligt, at Lotte er fanget i et dysfunktionelt og voldeligt forhold, som hun ikke kan slippe ud af – for trygheden i det velkendte, men ulykkelige er alligevel at foretrække fremfor det nye, men usikre. Marie beslutter sig for at skride ind, og Lottes kæreste kan pludselig ikke vide sig sikker ret meget længere…

Døde MændDa forfatteren, Mette Glargaard, skrev til mig og tilbød mig et anmeldereksemplar af debutromanen ‘Døde Mænd’ takkede jeg ja efter at have læst lidt om baggrunden for romanens tilblivelse, som jeg fandt utroligt interessant. Romanen udspringer nemlig af en terapeutisk skriveøvelse, som Mette lavede efter at have afbrudt kontakten til sin narcissistiske far. Skriveøvelsen, som gik ud på at skrive mordet på forælderen, udviklede sig til romanen, og mange af episoderne i ‘Døde Mænd’ emmer af realisme og selvoplevede situationer.

Selvom præmissen virkede rigtig spændende, original og tillokkende må jeg desværre sige, at jeg var skuffet efter endt læsning. Jeg havde glædet mig til at læse om en kvindelig seriemorder, fordi det er en præmis, som jeg endnu ikke er stødt på andre steder i min læsning.  Selv når jeg bærer over med, at ‘Døde Mænd’ er en debutroman, så fungerede den simpelthen ikke. Præmissen var som sagt rigtig god, men redigeringen er så mangelfuld, at jeg slet ikke kunne komme ind i en læserytme eller holde af karaktererne – de blev for karikerede, prosaen var for staccato og forceret og den manglende konsekvens i tegnsætning koblet med en del sproglige fejl fik min indre grammatik-elsker til at stejle mange gange. Bogen ville alt for meget på alt for få sider, hvilket resulterer i flade karakterer og en overrumplende mængde steder, som man som læser ikke når at forholde sig til, før handlingen skubber én videre. Der er rigtig mange muligheder i både plottet og prosaen, men de når aldrig at kæmpe sig op til overfladen med så mange om buddet. Fordi min læseoplevelse blev så påvirket af den manglende redigering og konsekvens, kan jeg ikke give bogen mere end en enkelt stjerne. Det, som jeg havde håbet på ville blive en afslappende litterær læseoplevelse hen over en eftermiddag endte med at blive en stædig kamp for at nå til det sidste punktum. Jeg er sikker på, at bogen ville have fået op til tre stjerner, såfremt en redaktør havde taget bogen under kærlig behandling og hjulpet forfatteren med en omgang ‘kill your darlings’, som kræver blod, sved og tårer, men til slut gør en kæmpemæssig forskel for bogen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.