“Pinocchio” af Carlo Collodi

Pinocchio udgivet i 2013 (oprindeligt 1882), udgivet i Wordsworth Classics serien.

3/5 Stjerner
Pinocchio er en klassisk fortælling og meget langt fra den sukkerdryssede version fra Disney, som de fleste kender så godt. Carlo Collodis fortælling fra 1882 book fortæller historien om Geppetto, en ældre snedker, som finder et stykke træ der forekommer ham perfekt til hans næste projekt;en dukke af træ. Men så snart han begynder at arbejde sker der noget ganske magisk – træstykket begynder at tale. Da Gepetto får lagt sidste hånd på sit værk, viser dukken sig at være uartig, flabet og i stand til både at gå, løbe og spise med samme ivrighed som enhver anden lille dreng. Gepetto døber ham Pinochhio og opdrager ham som sin søn. Men Pinocchio er ikke et lydigt barn – han lyver, og hver gang han lyver, bliver hans næse længere. Gepetto går på mange kompromiser for sin søn, men Pinocchio har så svært ved at være et godt barn. Han bliver nemt vildledt af andre og vælter fra den ene katastrofale hændelse til den næste. Hver eneste af dukkens dårlige beslutninger sårer Gepetto og og resulterer i frygtelige konsekvenser for Pinocchio. I løbet af fortællingen oplever han at få brændt sine fødder af, han kommer tæt på sultedøden, han bliver overfaldet, bliver smidt i fængsel og den berømte konsekvens, som vi kender fra filmen: han bliver forvandlet til et æsel for at blive solgt.

The little donkey Pinocchio made his appearance in the middle of the circus. He was decked out for the occasion. He had a new bridle of polished leather with brass buckles and studs, and two white camelias in his ears. His mane was divided and curled, and each curl was tied with bows of coloured ribbon. He was, in fact, a little donkey to fall in love with!

Pinocchio-Anmeldelse-Review-2

For hver dårlig beslutning han træffer, bliver straffen han skal gennemgå mere og mere hård. I starten af fortællingen sælger han sine skolebøger, som Gepetto har måttet ofre sin vinterjakke for at købe, for at kunne se dukketeater. Hans hjælpere, Fårekyllingen og den Blå Fe prøver at få ham til at forstå, at han aldrig vil få sit højeste ønske opfyldt – at blive en rigtig dreng – medmindre han for alvor og for altid ændrer sin opførsel til det bedre. Sidst i fortællingen hopper han i havet uden at tænke på faren ved sin handling for at redde Gepetto fra et gigantisk rovfisk. Hans gradvise forvandling fra flabet egoist til hengiven søn betaler sig; Pinocchios ønske går i opfyldelse, og han vågner til en ny virkelighed, hvor han er en vaskeægte dreng.

Pinocchio-Anmeldelse-Review-3

 

In return for your good heart, I forgive you all your past misdeeds. Children who love their parents, and help them when they are sick and poor, are worthy of praise and love, even if they are not models of obedience and good behavior. Be good in future, and you will be happy.

Collodis fortælling om trædukken, der blev til en dreng, er tydeligvis ikke skrevet med børneunderholdning i tankerne. Den er skrevet mere som en skræmmehistorie for at afrette og tæmme barnlige og hensynsløse impulser. Den er voldsomt moralsk og gentager gennem hele fortællingen hvor vigtigt det er at arbejde hårdt, tage ansvar for sine handlinger og at fortælle sandheden. Denne moralske undertone er indimellem så voldsom, at den overdøver resten af historien – Pinocchios straffe for ikke at opføre sig ordentligt er til tider grusomme og bliver til ubehagelig læsning. Det smittede af på mit humør, og jeg endte med at sidde og længes efter at vende den sidste side. Selv om jeg vidste, at fortællingen havde sin alder lidt imod sig, blev jeg alligevel skuffet over, hvor hensynsløs en karakter Pinocchio er. Jeg brød mig slet ikke om ham – heller ikke, selv om han endte med at lære af sin opførsel og rette op på det kaos, han fik skabt. Pinocchio er for mig endt i den kategori, der hedder “Jeg er glad for, at jeg har læst den, men jeg brød mig egentlig ikke rigtig om den.” Jeg kan sagtens sætte pris på bogens litterære værdi både som et historisk indblik i 1800-tallets opfattelse af børn og opdragelse samt dens uundgåelige rolle i populærkulturen, men det er ikke en bog, jeg har lyst til at genlæse.

 

Pinocchio-Anmeldelse-Review-4

2 thoughts on ““Pinocchio” af Carlo Collodi

    1. Det skulle du gøre! Selv om den er lidt kringlet og langtrukken til tider, så er det et hurtigt, lille læs 😀 Jeg er også virkelig glad for, at jeg har læst den – og jeg tror egentlig, at den skuffelse jeg sad tilbage med er ret karakteristisk for den her slags bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.