Bogklub #2: Kongens Fald af Johannes V. Jensen

Kongens Fald Anmeldelse
Kongens Fald af Johannes V. Jensen udgivet i 1978 (original udgivelse 1900) på forlaget Gyldendal.

4 stars

Jeg har, synes jeg selv, én alvorlig mangel i mit læserepertoire – de danske klassikere. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har læst ret meget andet dansk litteratur end de brudstykker, jeg blev tvunget til at gennemgå i folkeskolen og gymnasiet. Derfor tog jeg i marts en beslutning om at melde mig til en læsekreds på Odense Centralbibliotek med overskriften: Danske Klassikere. Her mødes jeg med otte andre litteratur-interesserede én gang om måneden og diskuterer den bog, vi har læst. Jeg har altid gerne villet være med i en bogklub, og nu har jeg endelig fået muligheden.

Bogklubbens valg af bog i maj faldt på klassikeren Kongens Fald af Johannes V. Jensen. Kongens Fald blev i 1999 kåret som det 20. århundredes bedste roman af både Politikens og Berlingskes læsere, så jeg var meget nysgerrig efter at stifte bekendtskab med det værk, som i følge så mange læsere rangerer højere end værker af både Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevsen og Inger Christensen bare for at nævne et fåtal.

Kongens Fald har sit omdrejningspunkt om den studerende Mikkel Thøgersen, der er flyttet til hovedstaden for sit studie og lever af almisser. Studietiden får dog hurtigt en ende, da Mikkel ikke kan finde motivationen til at passe sine studier, og han står uden tag over hovedet og uden brød på bordet. En dag møder han en af kongesønnen Christians lejesoldater Otto, som inden han drager afsted i krig mod svensken har et lidenskabeligt møde med den lokale jødiske pige Susanna. Otto fortæller Mikkel om sine bedrifter uden at vide, at Mikkel længe har næret stærke følelser for Susanna. Han fyldes af hævngerrighed, da han ser Susanna stå i gabestok for Ottos gerninger og drager fra hovedstaden mod sin og Ottos fælles hjemstavn, hvor han udser sig Ottos udkårne og voldtager hende. Herefter melder Mikkel sig som lejesoldat og flygter fra sin kaotiske tilværelse. Hans virke som lejesoldat bringer ham vidt omkring; fra krig i Slesvig-Holsten til bispen i Odense, til Stokholm som del af Kong Christians følge, hvor han overværer Det Stokholmske Blodbad og til det Hellige Land som korsridder.
Mikkel kan dog ikke undslippe konsekvenserne af sine handlinger, og den korte roman byder på forbløffende mange plot-twists ligefra kærlighedsbørn og alkymister til pludselige konfrontationer og mord; alt sammen iblandet sproglige brudstykker på blandt andet tysk, latin og jysk dialekt.
Selv om bogens titel leder tanker og forventninger hen på et royalt fokus fylder kong Christians dalende popularitet, afsættelse og fængsling meget lidt – kongens fald fra storhed er i højere grad en spejling af Mikkels sørgelige skæbne, end han decideret er en karakter i romanen; han får ikke mere scenetid end de mange andre bikarakterer.

Kongens Fald Anmeldelse

”Det staar skrevet, at den, der tvivler, altid, altid skal ende med at undlade, han skal ende med at lade den sag falde, der er Genstand for hans Tvivl.”

Kongens Fald er i høj grad en fortælling om forfald. Mikkels manglende evne til at finde frem til og fastholde sin identitet er tydelig i hans langsomme, men sikre rejse mod den absolutte bund. Han når aldrig at finde sig til rette i de mange roller, han prøver, ligesom Kong Christians mange tiltag for at genvinde folkets opbakning fejler gang på gang. Begge karakterer er præget af en enorm usikkerhed, som i den grad kommer til udtryk en skæbnesvanger nat, hvor deres skæbner besegles af kongens ubeslutsomhed og tvivl – han vakler mellem at fortsætte forhandlingerne med den jyske adel eller forlade sit land, og ubeslutsomheden bliver bogstaveliggjort idet han befaler sig roet tværs over Lillebælt og tilbage igen adskillige gange natten igennem ude af stand til at træffe en beslutning.

”Men gennem Engen krøb Aaen aaben og sort, ulægeligt levende midt igennem den ihjelfrosne Eng.”

Selv om romanen er mørk, dyster og tragisk var den virkelig en fryd at læse. Johannes V. Jensens sprog er magisk, og jeg blev flere gange bevæget af hans naturbeskrivelser, overjordiske tillokkelser og poetiske vendinger. Ligemeget om han beskriver drømme, hesteslagtning, fisketure, nordiske myter eller voldtægter, gør han det konsekvent i samme skarpe sprog og korte, kontante sætninger, som krydres med overraskende sammenligninger og musikalsk rytme, som driver sproget fremad i et støt tempo – noget, som romanen vinder stort på med sit forholdsvis indholdsløse plot og usentimentale karakterpalette.
Ikke desto mindre gjorde det ondt at læse om Mikkels forfald. Meningsløsheden gennemsyrer ham, og man mærker som læser den livssmerte og fortabelse, som Johannes V. Jensen nådesløst insisterer på. Og alligevel formår han at skabe humor og overraskelse, når han eksempelvis beskriver hvordan de døde rejser sig fra graven og finder deres kære i det selv samme sprog.

Et Lys. Døden ser fremdeles Lys og gaar efter det. Han kommer ind i Striben og slæber sig længe over en frossen Pløjemark. Men da han er saa nær, at Huset kan skimtes, bliver han underlig varm. Det er nu nok endelig hjem han er kommen, jo her hører han til fra Begyndelsen af. Det har knebet for ham at finde Hjemmet. Men nu gudskelov. Han kommer ind, og et Par gamle enlige Folk tager imod ham. De ser ikke andet, end at det er en rejsende Haandværkssvend, der er udgaaet og syg. Han lægger sig straks paa Sengen uden et Ord, de kan vide, han er syg. Han ligger paa Ryggen — de gaar med Lyset i Stuen og snakker — han glemmer dem.

 Johannes V. Jensens evne til at tæmme det danske sprog vandt ham da også Nobelprisen i 1944 “for sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil.”
Det er i den grad en læseoplevelse, som jeg er taknemlig for at have haft, og som jeg aldrig ville have opsøgt på egen hånd.

Kongens Fald Anmeldelse

4 thoughts on “Bogklub #2: Kongens Fald af Johannes V. Jensen

  1. Dejligt at høre, at du var så glad for den! Kongens Fald er min yndlingsværk af danske bøger. Han skriver bare så smukt, at det gør ondt.
    PS. Det lyder som et virkelig godt initiativ med læseklubben!

    1. Det gør han virkelig! Jeg er så taknemlig for, at jeg blev introduceret til hans forfatterskab. Det er virkelig givende at være med i bogklub, meget mere end jeg regnede med 😀

    1. Det var der også en enkelt der nævnte i vores bogsnak bagefter – jeg tror, det er sådan en bog, hvor den enten fanger eller slet ikke fungerer. Jeg håber at du vil give den en chance mere engang i fremtiden 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.