Glæden ved at give #4: Når vennekredsen baby-boomer

Jeg elsker at mærke glæden ved at give gaver. Især, når jeg kan få lov til at give gaver, som jeg har lagt tid, tanker og arbejde i. Og efterhånden som de dejlige mennesker omkring mig bliver færdige med studiet, bliver gift og bliver ældre, får vores fasttømrede vennekreds vokseværk – og jeg elsker det. Jeg kan slet ikke stå for små fine ting til små fine mennesker <3

Victoria & Lillemann body

Dale Garn Lille Lerke

De nyeste baby-skud på stammen har meldt deres ankomst sidst på året, så jeg har sat mig for at hjælpe dem godt fra start med at kunne holde varmen – derfor faldt mit valg på denne opskrift med dette garn, som var en ren fornøjelse at arbejde med. Jeg glæder mig til at møde de fine nye små mennesker og krydser fingre for, at de kan passe ‘velkommen til verden’-gaverne.

Victoria & Lillemann body

Dale Garn Lille Lerke

 

Glæden ved at give #3: Mærkedage og Rejseplaner

Lærkes-tæppe-foldet-sammenDet der med at give hjemmelavede gaver er altid lidt af et sats. Jeg elsker glæden ved at give, og når jeg går i gang med et projekt, der skal ende i andres hjem bliver hvert et sting og hver en maske fyldt med kærlighed, glæde og masser af tid. Men indimellem bliver man pludselig godt og grundigt i tvivl – hvad er det lige, man har gang i? Bliver modtageren overhovedet glad? Er det pænt nok? For når gaven skal være en overraskelse, er det svært at forventningsafstemme med modtageren.

Heldigvis havde jeg denne gang min kære kusine til at være heppekor, og jeg kom igennem planlægning, køb og eksekvering uden alt for mange følelsesmæssige rutsjeture. Gaven var nemlig til hendes datter, min ‘niece’, som en ekstra gave på konfirmationsdagen. Min niece er umådelig glad for musik, og især engelske boybands (det er som om den trend gentager sig selv med et par års mellemrum, no?) og har efterhånden i noget tid snakket mere og mere om, at hun ville elske at komme til London på tøsetur sin mor og mig (var der nogen, der sagde bogindkøb?). Det er en tur, som jeg vil glæde mig til, og som vi helt sikkert skal have ført ud i livet, så snart arbejde, speciale og skolefri tillader det. Og indtil da håber jeg, at hun vil glæde sig sammen med mig igennem brugen af hendes gave.

Selvom jeg elsker at give gaver, må jeg ofte se mig slået af økonomien. Garn er efterhånden dyrt, og derfor så jeg det nærmest som et tegn, at Drops havde gode besparelser på deres Paris, som ovenikøbet kunne fås i genbrugsdenim – min niece er ikke god til lyserød og glimmer, men er mere til slidte cowboybukser og converse; det passede perfekt. Lærkes tæppe garnet

Jeg er sjældent i god tid, så jeg havde gjort mig det klart, at projektet skulle være enkelt, og at der skulle fart på hæklenålen – derfor valgte jeg et enkelt mønster på hæklede firkanter og gik i gang. Jeg blev færdig med tæppet tidsnok til både at få det vasket, blokket i form og pakket ind (det er forbavsende sjældent, at jeg når det) og min niece blev rigtig glad for at have fået sit helt eget tæppe og ikke mindst for tæppets design. Lærkes tæppe

lærkes tæppe sammensyning

lærkes tæppe foldet udDet var et skønt projekt at sidde med – firkanterne hobede sig op, og jeg var ikke bundet hjemme i kraft af, at de var så små. Og glæden ved at sætte de små dele sammen og lade et mønster dukke op i helheden er noget, som jeg aldrig bliver træt af, omend der nok lige går lidt tid, inden jeg skal lave så stort et projekt igen.

Glæden ved at give #2: Kærlig Hilsen Litterat-tanten

Min absolut ældste veninde, som jeg har fulgtes med gennem store glæder og svære sorger siden 0. klasse er blevet mor – og en forbandet god en af slagsen. Hendes smukke, smukke datter blev fejret med en “Velkommen til verden”-fest i hovedstaden lørdag den 9. august. Datoen for festen fik nogle små, men insisterende klokker til at ringe i baghovedet, og gaven til den lille dame kom næsten af sig selv – den 9. august var jo Mumimor, Tove Janssons 100års fødselsdag. Mumitroldenes univers har altid fascineret mig, nok mest grundet rummeligheden; der bliver ikke lagt skjul på, at livet også byder på lidt uhygge ind imellem. Og selvom en festlig dag, der fejrer et nyt lille liv ikke skal handle om verdens skyggesider, valgte jeg at give smukke lille Beate de første tre romaner fra Tove Janssons hånd.

Lille MyRomanerne er for mig bøger man vokser sammen med; som oplæsning er det en god og uforudsigelig historie med skæve, spændende og til tider uhyggelige illustrationer, og efterhånden som man bliver ældre og genlæser, toner de dybere problemstillinger og overvejelser frem på siderne. Endvidere har jeg altid haft et svagt punkt for Lille My. Desværre dukker hun jo som bekendt ikke op i de første tre romaner, men hun har sine meningers mod og er alt andet end stereotyp og frem for alt er hun en lille dame, som rummer mange facetter. For mig er hun en lille, bestemt hidsigprop, som kan være grov, flabet og udspekuleret, men samtidig er hun en ven for livet og ufattelig loyal. Derfor er hun en perfekt og næsten nødvendig pendant til de kvindelige rollemodeller, som Beate uden tvivl vil stifte bekendtskab med i løbet af sin opvækst. Som den loyale ven og beskytter Lille My er, synes jeg Beate skulle have hende som maskot og tryghedsklud, når mors stemme beskriver Mumiernes frygt og de sorthvide illustrationer fremmaner mørke skove og skræmmende Hattifnatter.  Lille My er hæklet i dobbelt bomuldsgarn, så hun kan tåle lidt af hvert, og hun er blevet til halvt gennem amigurumi-opskrifter, halvt ved fri fantasi. 

Lille My

Glæden ved at give #1: Endnu et babytæppe

Endnu et tæppeJeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: glæden ved at give er noget ganske særligt, især når modtageren jubler bare ved forespørgslen. I december sidste år fik jeg en helt igennem fantastisk nyhed fra min ældste veninde, som jeg har fulgtes med gennem folkeskole og gymnasium: “…jeg er skingrende gravid, og vi skal være forældre til en lille pige i slutningen af maj!” Humøret var højt, og selvom vi bor på hver vores ø og ikke snakker så meget sammen til daglig længere, var jeg alligevel en af de mennesker, som hun synes skulle vide det. Jeg blev ovenud lykkelig, både på deres vegne, men også over privilegiet i at blive indviet i deres lykke. Tankerne kørte på højtryk for at finde en måde, hvorpå jeg kunne udtrykke min glæde, taknemlighed og kærlighed til hende, og efter at have set dette billede på Pinterest, gik jeg i gang med at finde garn og mønster til en lækkert lille babytæppe.

Endnu et tæppeEfter et par forsøg besluttede jeg mig for at bruge samme mønster som til 8bit-tæppet, nemlig stangmasker i grupperinger af tre. Garnet blev det altid lækre Drops Alpaka fra Garnstudio, og så faldt jeg over et virkelig fedt pink garnnøgle, også i uld, som jeg besluttede mig for at inkorporere på en eller anden vis. Min veninde er ikke til alt for prangende og ‘højtråbende’ farver, så derfor nøjedes jeg med en enkelt række i pink i hver ende af tæppet. Og resultatet? Dét er jeg godt tilfreds med.Endnu et tæppe

Tæppet er landet godt og trygt efter rejsen fra Odense til Nørrebro, og nu ligger det og venter på, at ejeren kommer til verden.Endnu et tæppe

Tæppeprojektet

DIY: Hæklet tæppe i granny stripes i DROPSDer er bare et eller andet over et håndlavede tekstiler i hjemmet. Jeg har haft en drøm om at hækle et stort lækkert og farverigt tæppe i flere år, men med prisen på garn kan det hurtigt blive en pebret affære, især på SU-budget. Men pludselig en dag opdagede jeg et DROPS-sale på “Drops Loves You” 2  – en garnserie, som blev lavet i begrænset oplag. Til 7 kr pr 50 gram blev tæppedrømmen pludselig en smule mere opnåelig, og jeg slog til, købte 20 nøgler og gik straks i gang. Jeg valgte at hækle det på nål nr. 4 i ganske almindelige og afdæmpede stangmaskerækker, et mønster som er letgenkendeligt fra bedstemorfirkanten og derfor også kendt som det klassiske granny stripe mønster.
DIY: Hæklet tæppe i granny stripes i DROPS
Det var en enorm tilfredsstillelse endelig at stå med det færdige resultat i hænderne efter flere måneders tv-hækling. Tæppet er nu det, som ligger øverst i bunken, og der er rift om at få fat på det som den første – kæresten har døbt det “8-bit tæppet” og har taget det til sig med stor tilfredsstillelse. Det er som om, at alle de arbejdstimer, som tæppet repræsenterer varmer en smule ekstra, hver gang jeg svøber det omkring mig.
At se ens færdiglavede håndværk blive taget så godt imod varmer helt inden i, og det bringer smil og stolthed frem hver gang det komplimenteres – så det er nok ikke det sidste tæppe, der kommer på krogen.DIY: Hæklet tæppe i granny stripes i DROPS