Glæden ved at give #1: Endnu et babytæppe

Endnu et tæppeJeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: glæden ved at give er noget ganske særligt, især når modtageren jubler bare ved forespørgslen. I december sidste år fik jeg en helt igennem fantastisk nyhed fra min ældste veninde, som jeg har fulgtes med gennem folkeskole og gymnasium: “…jeg er skingrende gravid, og vi skal være forældre til en lille pige i slutningen af maj!” Humøret var højt, og selvom vi bor på hver vores ø og ikke snakker så meget sammen til daglig længere, var jeg alligevel en af de mennesker, som hun synes skulle vide det. Jeg blev ovenud lykkelig, både på deres vegne, men også over privilegiet i at blive indviet i deres lykke. Tankerne kørte på højtryk for at finde en måde, hvorpå jeg kunne udtrykke min glæde, taknemlighed og kærlighed til hende, og efter at have set dette billede på Pinterest, gik jeg i gang med at finde garn og mønster til en lækkert lille babytæppe.

Endnu et tæppeEfter et par forsøg besluttede jeg mig for at bruge samme mønster som til 8bit-tæppet, nemlig stangmasker i grupperinger af tre. Garnet blev det altid lækre Drops Alpaka fra Garnstudio, og så faldt jeg over et virkelig fedt pink garnnøgle, også i uld, som jeg besluttede mig for at inkorporere på en eller anden vis. Min veninde er ikke til alt for prangende og ‘højtråbende’ farver, så derfor nøjedes jeg med en enkelt række i pink i hver ende af tæppet. Og resultatet? Dét er jeg godt tilfreds med.Endnu et tæppe

Tæppet er landet godt og trygt efter rejsen fra Odense til Nørrebro, og nu ligger det og venter på, at ejeren kommer til verden.Endnu et tæppe

“Stardust” af Neil Gaiman

Gaiman

Stardust af Neil Gaiman, udgivet 2013 af Headline Publishing Group (original udgivelse, 1999)

Læst 26 april 2014

4stars

Stardust er en fortælling om en ung mand, som drager til et andet rige for at finde en falden stjerne. Det er dog også en fortælling om en stjerne, som skydes ned fra sin plads på himmelhvælvingen, brækker sin fod og råber “Fuck!”. Drenge trylles om til geder, geder trylles om til mænd og rejsende til mus, alt imens hekse, prinser, en enkelt prinsesse og magiske elementer som fortryllede glasblomster og sågar en enhjørning farer hen over siderne. Jeg havde fornøjelsen af at læse dette eminente og yderst originale eventyr som det sidste værk under aprils 24 hour read-a-thon, og læsningen bandt en perfekt sløjfe på en vidunderlig oplevelse.

“There was once a young man who wished to gain his Heart’s Desire. And while that is, as beginnings go, not entirely novel (for every tale about every young man there ever was or will be could start in a similar manner) there was much about this young man and what happened to him that was unusual, although even he never knew the whole of it.”

Således starter Gaiman fortællingen om Tristran og hans jagt på den ægte kærlighed. Eventyrelementerne er blevet fundet frem og pakket ind i moderne sprog. Gaiman fortæller historien om unge Tristran Thorne, en velopdragen, god og en smule naiv ung mand, som lever sit stille liv i den lille landsby Wall i det victorianske England. Byens navn er afledt af den høje grå stenmur, som ligger øst for byen, hvis formål er at drage skel mellem England og det magiske kongerige Stormhold. Ingen må passere muren på nær en enkelt dag i maj måned hvert niende år, når det magiske marked kommer til engen på den anden side af muren. Netop på sådan en majdag udfolder Tristrans fars eventyr sig, som resulterer i Tristrans fremkomst ved muren ni måneder senere.

“And then they were at Tristran’s old home, where his sister waited for him, and there was a steaming breakfast on the stove and on the table, prepared for him, lovingly, by the woman he had always believed to be his mother.” 

Uvidende om sine aner vokser Tristran op som enhver anden dreng i Wall. Han nærer de karakteristiske ungdomsfantasier om at forlade sin hjemby, tage på opdagelser og frem for alt vinde byens skønhed, Victoria Foresters kærlighed. Da han og Victoria en aften er vidne til et stjerneskud, lover Tristran i sin håbløse forblændede iver at forcere muren og finde stjernen hvor den faldt for at vise sin kærlighed og få Victorias hånd i ægteskab. Hvad han ikke ved er, at han langtfra er den eneste, som søger stjernen for egen vinding.

Tristrans eventyrlige færd hinsides muren er et spændingsfyldt kapløb mod tiden med modstandere, hvor hans eneste forsvar er andre karakterers velgørenhed og hjælpsomhed udløst af hans egne uselviske handlinger og gode manerer.

“I do not know what you were like as a wood-nymph, madam, but you are a magnificent tree.” 

Morsom, frygtindgydende og fuldstændig genial; Stardust er indbegrebet af et moderne eventyr om en helt, der lærer at forstå og lytte til sit eget hjerte samt at se sandheden i sine ønsker.Gaiman

“Waiting for Godot” af Samuel Beckett

Beckett

Waiting for Godot af Samuel Beckett, udgivet 1965 af Faber and Faber(original udgivelse: En Attendant Godot, 1956)

Læst 26 april 2014

4stars

Under aprils 24 hour read-a-thon blev Samuel Becketts vidunderlige stykke Waiting for Godot min redning i de sene nattetimer. Med sin minimalistiske dog maleriske pen formår Beckett at beskrive og kommentere på uendelige mange af livets aspekter – og dette gjort på imponerende få sider. Hans to hovedpersoner oplever livet og tid i sig selv som én lang ventetid. Uden omsvøb bruger Beckett sine rammende og knivskarpe vendinger til at indkapsle sagens kerne: livet er intet andet end en nedtælling, foregående i et nærmest umærkeligt lavt tempo. Gennem gentagelsens kunst, som Beckett mestrer til fulde, rummer stykket kommentarer om og betragtninger af alle de store temaer, det være sig liv, død, religion samt eksistensielle spørgsmål.

“Vladimir: I don’t understand. 
Estragon: Use your intelligence, can’t you? 
Vladimir uses his intelligence. 
Vladimir: (finally) I remain in the dark.” 

Hovedpersonerne, Estragon og Vladimir, er fanget i et dødvande, hvor de venter på en figur kaldet Godot. Deres venten består af fysiske gener, gentagelser, bange anelser og glemsomhed. De kan ikke bevæge sig fremad, de kan ikke forlade deres venten og de kan ikke gøre en ende på deres liv grundet denne forpligtelse til Godot.

Waiting for Godot er pragteksemplet på stykker fra Théâtre de l’Absurde med dets absurde fiktionselementer  og diverse kommunikationsnedbrud grundet et ekstremt nihilistisk syn på livet og menneskeheden, hvilket resulterer i ulogiske deduktioner og håbløse situationer for både hoved- og bikarakterer. Stykket repræsenterer et univers hvor  hverdagslige foretagender har mistet deres mening, og hvor skellet mellem fiktion og virkelighed er revet i stykker af de metafiktive overvejelser, som karaktererne gør sig.

“Nothing happens. Nobody comes, nobody goes. It’s awful.” 

BeckettBecketts stykke skal ikke læses, det skal opleves. Indtil jeg en dag er heldig nok til at se det blive opført, må jeg klare mig med læsningen. Jeg kunne ikke undgå at se stykket udfolde sig for mit indre øje, grine af de fantastiske ulogiske overvejelser og græmme mig over den afgrund, som menneskeheden i følge Beckett balancerer på. Læsningen af værket var for mig først og fremmest anderledes og forfriskende, men samtidig også decideret sjov, sørgelig og helt igennem brilliant.

Hvordan har I det med at læse dramaer? 

Dewey’s 24 Hour Read-a-thon #1

Dewey's24 hour Read-a-thon

Jeg ligger i sengen med tunge øjenlåg efter en lang og tiltrængt nattesøvn. Uret viser 09:37, og solen skinner med sine varmende stråler. Pludselig slår det mig – læseri! Hele dagen! Fantastisk! Jeg springer op, får tøjet på, tænderne børstet, kaffen sat over og bollerne ristet. Sofaen kalder, og mens jeg nyder min morgenmad kører blikket ivrigt frem og tilbage over boghylderne, bogstakkene og boggemmerne efter døgnets læseeventyr. Klokken nærmer sig 10:00, og jeg gør klar til at starte mit læsemarathon. Dette indlæg vil løbende blive opdateret, efterhånden som jeg får tygget mig igennem sider og historier.

Kl 10:00 – Siden jeg var hjemme i mine forældres gemmer og hente et læs bøger, har øjet skævet til Enid Blytons De Fem-bøger. Derfor bliver De Fem – på Skatteøen (De Fem #1) den første bog, jeg kaster mig over.

Defem1Kl 12:04 – Humøret er højt, da jeg vender sidste side af bogen. Som lille elskede jeg at læse om de fire børn og hunden Tims mange eventyr, og de indeholder stadig en herlig hyldest til venskab, eventyr, og børn, der får lov til at være børn. Jeg fryder mig over, at jeg endnu har syv af bøgerne i serien til gode, når jeg mangler et let og hyggeligt mysterium.

Kl 12:10 – Blikket flyver endnu en gang hen over hylderne, og valget falder på novelle-klassikeren “Det Gule Tapet” af Charlotte Perkins Gilman.

DetGuleTapetKl: 13:12 – Jeg har netop færdiglæst Perkins’ velskrevne og skræmmende novelle og nu er det tid til en frokost, før bogjagten atter går ind.

Kl 14:16 – med god mad i maven sætter jeg til rette i solen og læser videre i George Eliots fantastiske roman Middlemarch, som giver mig en pause i bogjagten.

Kl 21:01 – Middlemarch er blevet lagt til side efter 150 sider, aftensmaden er spist og kaffen nybrygget. Mine øjenlåg er tunge, og derfor går turen til bogreolen efter en let lille sag, der kan friske aftenen op. Valget er faldet på stykket “Waiting for Godot” af Samuel Beckett, hvis andre stykker jeg tidligere har læst med stor fornøjelse.

GodotBeckettKl 23:24 – Becketts absurde stykke er læst færdigt, den anden kande kaffe er drukket, og trætheden i øjnene er aftagende. Nu skal der findes knas og cola frem inden jeg dykker ned i en længeventet eventyrlig fortælling, nemlig Neil Gaimans Stardust.

Kl 01:52 – 60 sider inde i Stardust, øjnene svier og sengen lokker. Jeg kravler under dynen med bogen i hånden, og sætter en alarm til om et par timer – bare for en sikkerheds skyld.

Kl 05:54 – Efter tre timers søvn og et godt langt bad er jeg i gang igen. Alle forberedelser til dagens konfirmation er gjort, og jeg kan endnu en gang synke ned i lænestolen og hellige mig læsningen af Stardust.

StardustKl 08:36 – Så er alt gjort klart, inklusiv mit korpus, og nu går turen mod Jylland til konfirmation. Jeg har omkring tyve siders eventyr endnu, så Stardust ryger med på turen og erstattes efter endt læsning med min kære Middlemarch.

Kl 10:00 – Så har jeg været i gang med læsningen i næsten 24 timer, hvis man ser bort fra min powernap i nat. Stardust er færdiglæst og yderligere 83 sider er vendt i Middlemarch. Eftersom køreturen endnu ikke er nået til ende, fortsætter jeg med bogen indtil vi er vel fremme, da trætheden endnu ikke har sat ind.Dewey


Kl 21:15 – Vi er netop landet trygt og godt hjemme i lejligheden efter en lang og fantastisk dag. Jeg har nydt mit første møde med intensiv læsning gevaldigt, og jeg glæder mig allerede til endnu et marathon til oktober. Jeg fik ikke læst helt så meget som jeg havde håbet grundet diverse forberedelser til søndagens konfirmation – blandt andet gaveindkøb og tøjvask – men det blev alligevel et vellykket Read-a-thon, synes jeg. Jeg fik i alt færdiglæst fire værker og fik taget endnu en god bid af Eliots lækre Middlemarch-kage med enorme mængder kaffe ved siden af. I alt blev det til 702 sider læst i fem vidt forskellige genrer og værker for mig i denne omgang. Jeg havde håbet på at færdiggøre endnu et par korte værker, men konfirmation og trætheden vandt i alt 6 dyrebare timer ud af de tilsidesatte 24. Dog har døgnets deltagelse med heppekor, fællesskaber og læseeufori været en enormt givende og anerkende oplevelse, som jeg er lykkelig over at have deltaget i.

Er du tilfreds med din egen læsning? Og ses vi til Read-a-thon i oktober?

Dear Dewey

Vi kender alle sammen følelsen; følelsen af at være ramlet ind i noget, som vækker forventningens glæde og åbner for en hel ny fantastisk verden, parat til eventyr og rejse. Det øjeblik man træder ind i et nyt og endnu fremmed antikvariat med uudforskede bogstakke fra gulv til loft; en altopslugende læsning som ved sin afslutning afslører, at der er meget mere i vente i dusinvis af efterfølgende bind; en begivenhed, som lader bogelskere overalt forene deres glæde og eufori i hele 24 timer med heppekor, udfordringer og koffein i litervis.

Jeg var lykkeligt uvidende om Dewey’s 24 Hour Read-a-thon, før jeg startede på kandidaten og mødte Rikke og Mette. Derfor var lykken stor, da jeg indså, at jeg her fik serveret en mulighed for at indgå i et fællesskab om noget, som netop ofte er en meget individuel oplevelse: læsning. Så på lørdag skal jeg forsøge mig med at læse så længe og så socialt som muligt – og jeg glæder mig. Dog kommer jeg ikke til at kunne deltage fra 14 til 14, da forårets konfirmandsæson skydes i gang i vores familie i det nordlige Jylland kl 12.30. Derfor har jeg besluttet at forskubbe eventet lidt og starte lørdag formiddag, læse så længe jeg overhovedet kan, gøre mig klar til fest og bruge de 3-4 timers transport fra Odense til Nykøbing Mors på lidt tiltrængt og (forhåbentlig) velfortjent søvn.

stayingupallnightSelvom jeg har gået og set frem til weekendens intense læsning, har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg rent faktisk skal læse. Min vanlige boglige ubeslutsomhed banker allerede på, fordi jeg endnu ikke har bestemt om jeg skal trække fra bøtten, slå en terning, få Kæresten til at vælge for mig, eller noget helt fjerde. Endvidere er jeg også i tvivl om, hvordan de (tæt på) 24 timer skal forløbe, altså udover læsningen, forstås. Der skal tages stilling til mange ting, lige fra mad og drikke, over tøj og endda selskab  – for jo flere indlæg jeg læser ude i blogland, desto flere muligheder dukker der op i mine overvejelser.

 

Derfor tilspørger jeg jer, kære læsere: hvad er det bedste råd I kan give til en læsemarathonsnovice? Og hvordan udvælger I jeres læsestof?

DeweyJeg glæder mig til at dele erfaringer og udveksle opbakning med jer gennem alle de kære sociale medier.