Dagen før dagen før dagen, du ved..

 

just one more chapterForventningens glæde er stor her i det lille hjem. Om to dage påbegynder læseheste, bogorme og andre litteraturelskende skabninger nemlig en fantastisk rejse ind i litteraturens verden takket være Dewey’s 24 Hour Read-a-thon. Det er anden gang jeg deltager i læsefesten, men første gang jeg har mulighed for at være med i alle 24 timer, da jeg sidste gang skulle til konfirmation om søndagen.
Sidste gang havde jeg ikke planlagt min læsning overhovedet – jeg lod fingrene danse hen over reolens bogrygge og hapsede mit næste eventyr udelukkende efter indfald og humør.Optakt3 I år har jeg dog valgt at planlægge min læsning en smule. På trods af hyldernes mange ulæste bøger, har jeg været et smut på biblioteket og lånt tre værker, som skal læses på lørdag: The Wide Window (A Series of Unfortunate Events #3) af Lemony Snicket/Daniel Handler, Månesten – drengen, der aldrig var til af Sjón og Hr. Penumbras Døgnåbne Bogbutik af Robin Sloan.

Optakt2Såfremt min lånte læsning med sine 649 sider ikke fylder alle 24 timer ud, har jeg en stak korte finurlige bøger fra reolen liggende klar: Flypaper af Robert Musil, Chess af Stefan Zweig, Ethan Frome af Edith Wharton, Hvis det er af Helle Helle og Hønsehunde af René Fredensborg – en litterær buffer på i alt 573 sider.

Udover planlægningen af læsestof er resten forberedelserne til læsemaratonen næsten klaret. Kæresten øjnede straks en mulighed for at sidde oppe foran skærmen hele natten med god samvittighed, så min læsning vil foregå til en baggrundsklang af museklik, mumlende eder og et jubelråb i ny og næ. Aftensmaden er planlagt, lækkerier købt, kaffe og te fyldt op, sengetøjet hænger på vasketøjssnoren netop nu sammen med tykke sokker og rummeligt tøj – alt er klar. Nu skal tiden bare gå.
Optakt1
Jeg glæder mig som et barn til juleaften, og jeg deler ud af læseiver, sidebladren, kaffeslubren og hyggehep i et løbende opdateret indlæg på lørdag. Det bliver herligt, ikke sandt?

14 thoughts on “Dagen før dagen før dagen, du ved..

  1. Åh, jeg elsker at din kæreste planlægger sin nat under hensyn til at du skal være i fred og han kan sidde oppe også. 😛

    Jeg har glædet mig siden april, og nu er det næsten lige som juleaften at sidde og vente til på lørdag. Jeg har endnu ikke formået at holde mig oppe hele natten, men det er nu heller ikke så vigtigt for mig at undvære min søvn. Jeg nøjes dog altid med mindre end normalt, og jeg har en bog med i seng, så jeg kan læse fra første sekund jeg er vågen. Haha. 😀

    1. Haha, ja der var han lige snu 😀 😀

      Jeg skal også kunne fungere (meget tidligt) mandag morgen, så jeg ved heller ikke, om jeg kan holde mig vågen alle 24 timer – men jeg har tænkt mig at gøre et forsøg 😀 Og ellers tror jeg, at din taktik med at tage en bog med kommer i brug 😀

    1. Det bliver nemlig bare så hyggeligt! Jeg ser også frem til at følge med hos dig og alle de andre frydefulde læsere rundt omkring i blogland! Det fællesskab der er under Read-a-thon er så skønt <3

    1. Uh, det lyder godt, Astrid – den har pirret min nysgerrighed i et stykke tid, og efter at have læst alle jeres positive anmeldelser, måtte den simpelthen med hjem 😀

  2. Jeg er sikker på, at “The Wide Window” vil være rigtig god til readathon. Jeg (gen)læste selv den første til readathonet i foråret, og for mig var det helt perfekt med en kort og letlæselig børnebog. Derudover får du mig virkelig til at overveje, om jeg skal bytte nogen af mine bøger ud og istedet læse “Hr. Penumbras Døgnåbne Bogbutik”. Det skal jeg virkelg lige have overvejet 🙂

    1. Det var nemlig præcis det jeg tænkte! I april læste jeg en “De Fem”-bog, og den var dejlig overskuelig og hurtigt læst, så derfor har jeg tilføjet en børnebog denne gang også. Jeg har selv de to første bind i serien, men resten er tæt på umulige at opstøve i samme udgave. Derfor har jeg måttet låne den engelske version hjem, så jeg håber, at skiftet i sproget ikke gør den store forskel for stemningen.

      Haha, ja – se, det er jo det farlige ved de mange ‘mens vi venter på Dewey”-indlæg. Der er næsten for meget inspiration! 😀 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.